Momo & Co, årsplan 8. klasse

Her får du en årsplan for Momo & Co, 8. klasse. Læringsmålene er udledt af Fælles mål for tysk 2014, men er konkrete og indgår i større, meningsfulde undervisningsforløb.

Klik på plusserne herunder, og læs om de enkelte kapitlers indhold og omfang. Se hvilke Fælles mål, der er fokus på i FM-skemaet, og se omsatte læringsmål og forslag til tegn på tegn på læring i skemaet med de tre kolonner.

Årsplanen giver forslag til, hvilke uger i løbet af skoleåret man kan planlægge at undervise efter de forskellige kapitler. Forslagene skal primært ses som en anbefaling i forhold til progression mellem kapitlerne samt varighed af det enkelte kapitel. Hvornår på året man som lærer vælger at placere undervisningen er naturligvis op til den enkelte. I årsplanen har vi indregnet ferier i følgende uger: uge 42 – efterårsferie, uge 51-52 – juleferie, uge 7 – vinterferie, uge 14 – påskeferie, uge 26-32 – sommerferie.

Suppler evt. tyskundervisningen med Alineas fagportal til tysk – Gekko-tysk, som byder på undervisningsforløb, tekstbibliotek, kulturbesøg, grammatiktræning, mv. Læs mere om fagportalen eller gå direkte til Gekko-tysk.

Kapitel 1: Auf geht's!

Lektioner

2

Fx uge

33

Kapitel 1 er et ”kom i gang” kapitel. Eleverne arbejder med at se tilbage på temaerne fra 7. klasse. De skal ved hjælp af billeder og et brætspil arbejde med ordforråd, viden om kultur og samfund, lytte/læse, reagere/handle og samtale om Berlin og Tyskland.

Find læringsmål og forslag til tegn på læring til kapitlet her.

Kapitel 2: Bei uns zu Hause

Lektioner

23

Fx uge

34-41

I kapitel 2 er emnet familie, og de mange måder man kan være familie på. Der tages afsæt i en reklamefilm og i korte lydbilleder af unges forskellige måder at leve sammen med deres familie på. Derefter møder eleverne i en novelle Roland, som gerne vil møde sin far. Til sidst ser de en kortfilm om Leon, som gerne vil være sammen med sin søn.

Der er fokus på, at eleverne kan føre en samtale om, hvordan de lever i deres familie, deres mening om det, og at de kan præsentere deres egen og andres familier. Eleverne skal læse og forstå en novelle og gøre rede for hovedpunkterne i handlingen og med spørgsmål og svar kunne sætte sig ind i forskellige hovedpersoners livssituation.

Der er sproglig opmærksomhed på at se forskel mellem nutid og datid, at kunne skrive sætninger med mådesudsagnsord og weil.

Find læringsmål og forslag til tegn på læring til kapitlet her.

Kapitel 3: Schmeckt's?

Lektioner

21

Fx uge

43-49

I kapitel 3 kommer eleverne rundt om emnet mad på forskellige måder. Det tager afsæt i en musikvideo om kærligheden til chokolade, som leder frem til, hvad unge spiser på vej hjem efter skole. Eleverne er med Alex og hans familie på restaurant i München, de møder Lisa, som er blevet veganer og en skoleklasse fra Köln, som hjælper med at skaffe mad til hjemløse.

Eleverne kan lære at interviewe hinanden om, hvad de kan lide at spise og drikke som mellemmåltid og sammenligne deres vaner med Alex’, Julias og Martins. De skal føre en samtale om spisevaner og give udtryk for deres mening, og de kan bruge faste vendinger under et restaurationsbesøg og anvende forskellige høflighedsfraser. Eleverne skal skrive et kort sammenhængende resume af en avisartikel.

Der er sprogligt fokus på kongruens både mht. regelmæssige og uregelmæssige verber, idet eleverne skal analysere sætninger med udsagnsled og grundled. Eleverne skal lære om og arbejde med førnutid.

Find læringsmål og forslag til tegn på læring til kapitlet her.

Kapitel 4: Durchgehend online

Lektioner

27

Fx uge

50-9

Kapitlet sætter fokus på mobiltelefonen i elevernes hverdag. Eleverne arbejde med, hvad man kan bruge mobiltelefonen til, skolers mobilpolitik, elevernes brug af sociale medier samt spørgsmålet om ”mobilafhængighed”. Sangen ”Durchgehend online” inddrages, og eleverne skal læse et længere uddrag af romanen ”Ohne Handy voll am Arsch!”.

Der er fokus på at eleverne kan føre en samtale om temaet ”online”. At de kan læse et længere uddrag af en roman og forstå sammenhængen i historien og dens detaljer, og at de kan sammenligne deres egen skoles mobilregler og it-faciliteter med tyske skolers.

Der er sprogligt fokus på præpositioner der styrer akkusativ eller dativ.

Find læringsmål og forslag til tegn på læring til kapitlet her.

Kapitel 5: Das ist doch keine Kunst

Lektioner

23

Fx uge

10-17

Kapitlets emne er billeder med hovedvægt på streetart. Momo er vred over, at nogen har sprayet et billede på hans Spätkauf. Er det graffiti, kunst streetart, hærværk? Temaet belyses fra flere sider. Vi besøger THE HAUS i Berlin, hvor hvert enkelt rum er et kunstværk. Eleverne møder også Barbaras klæbekunst, hvor hun forandrer skilte i det offentlige rum med sine kommentarer.

Eleverne lærer at finde såvel positive som negative ord og vendinger til emnet ”Street-Art und Graffiti” i en tekst, og de kan lære at føre en samtale og give udtryk for deres mening om emnet. Eleverne lærer at præsentere billeder og sige deres mening om dem. Og de kan sammenligne streetart i Berlin med streetart, der hvor de bor.

Det sproglige fokus er på identifikation af ordklasser og verber i førnutid, modalverber samt uregelmæssige og regelmæssige verber.

Find læringsmål og forslag til tegn på læring til kapitlet her.

Kapitel 6: Der Ball ist rund

Lektioner

24

Fx uge

18-25

Kapitlet kommer rundt om emnet sport og fodbold med sidetemaet tysk historie. Med afsæt i den sport som Alex og hans venner dyrker, arbejder eleverne med Tysklands fire verdensmestertitler i fodbold, knyttet sammen med tysk historie fra slutningen af 2. Verdenskrig til i dag. I kapitlet inddrages filmen ”Das Wunder von Bern”, en fodboldsang og en musikvideo, der viser historiske begivenheder fra 1945 til 1989. Desuden indeholder dette kapitel en større skriveopgave.

Eleverne lærer at føre en samtale om sport med brug af fyldord, og de lærer at formulere korrekte og klare spørgsmål på baggrund af en tekst om sport. De kan samle nøgleord og informationer i en tekst om fodbold og historie. Eleverne kan ud fra en trailer sætte sig ind i og gætte på, hvad en film handler om i forhold til historie, fodbold og familie. Eleverne lærer at placere begivenheder i den nyere tyske historie på en tidslinje.

Der er sprogligt fokus på at kunne identificere præpositionsforbindelser, førnutid og bindeord i en tekst og brugen af tidsbetegnelser.

Find læringsmål og forslag til tegn på læring til kapitlet her.