Alex og Julias klasse skal på klassetur og eleverne bliver involveret i hvor turen skal gå hen. Der er meget stof om Landeskunde og dermed fakta om Tyskland, Østrig og Schweiz, som eleverne bl.a. skal bruge i en mindmap.

Eleverne lærer at præsentere en souvenir fra et af de tysktalende lande. Eleverne kan læse og forstå tekster om klasseture, finde informationer bl.a. på nettet om rejsemål fx priser og aktivitetsmuligheder og argumentere for eller imod et rejsemål.

Der er sprogligt fokus på at kunne beskrive ligheden og forskellen mellem danske og tyske sætninger med modalverber og modalverbernes betydning.